ENAR REN 655 DY er en haandfoert dobbeltvibrationstromle paa 635 kg med 12,5 kN centrifugalkraft, 650 mm tromlebredde og fuldhydraulisk fremdrift og vibration. Vibrationen vaelges i to trin, vandtanken rummer 40 liter, og sideudhaenget paa kun 25/30 mm betyder, at der komprimeres helt ind til kantsten og mure. Yanmar L70V5 diesel i EU Stage V med elstart.
| Driftsvægt / egenvægt | 635 kg / 615 kg |
|---|---|
| Centrifugalkraft | 12,5 kN |
| Vibrationsfrekvens | 56 Hz (3.360 vib./min) |
| Vibrationstrin | 2 trin, vælges fra styret |
| Tromlebredde | 650 mm |
| Tromlediameter | 355 mm |
| Slidbanetykkelse | 10 mm |
| Totalbredde | 712 mm |
| Længde (styr arbejde / låst) | 2.452 / 1.327 mm |
| Højde (styr arbejde / låst) | 1.170 / 1.960 mm |
| Akselafstand | 500 mm |
| Sideudhæng venstre / højre | 25 / 30 mm |
| Hastighed frem / bak | 3,6 / 2,5 km/h |
| Stigeevne uden vibration | 33 % |
| Maks. tvær- / længdehældning | 25° / 18° |
| Motor | Yanmar L70V5, 1-cyl. diesel, 320 cm³, luftkølet |
| Effekt | 4,4 kW ved 3.300 o/min (nominel 4,3 kW ved 3.000) |
| Emissionsnorm | EU Stage V |
| Brændstofforbrug / tank | 0,9 l/h / 3,3 l |
| Motorolie | SAE 10W-40, maks. 1,6 l |
| Hydraulikolie | 5 l, ISO VG 46 |
| Vandtank | 40 l, afmonteres uden værktøj |
| Fremdrift og vibration | Fuldhydraulisk |
| Bremse | Hydraulisk, automatisk parkeringsbremse |
| Start | Elstart 12 V – snorstart som nødstart |
| Lydtryk / lydeffekt | 88 dB(A) / 108 dB(A) garanteret |
| Drifts- og lagertemperatur | −15 til +45 °C |
| Vejledende lagtykkelse | Asfalt 4-6 cm slidlag · grus 10-15 cm løse lag |
| Græsplæne | Kan bruges statisk – kør ALTID uden vibration |
Vælg antal og evt. tilbehør – så sender vi dig et samlet, skriftligt tilbud på mail. Typisk svar samme hverdag.
Gør maskinen komplet fra dag ét – alt tilbehør kan leveres sammen med maskinen, så du slipper for ekstra fragt og ventetid.
Oliefilter, braendstoffilter, luftfilter og motorolie til det loebende eftersyn af dieselmotoren. Samme motorfamilie som TEN 40 DY, saa kittet daekker begge maskiner.
Bluetooth-enhed der logger driftstimer, driftstilstande, naeste service og CO2 direkte i My ENAR-appen. Vaelg i stedet modellen REN 655DYB, hvis TrackPro skal med fra fabrikken.
Sliddel. Skraberne holder staalet rent under asfaltarbejde og boer skiftes, naar de er slidt skaeve - ellers klaeber asfalten og river op i overfladen. Pris paa forespoergsel.
Sæt flueben ved det tilbehør du vil have med, og send forespørgslen – så får du ét samlet tilbud på maskine og tilbehør. Eller ring 50 360 350.
ENAR REN 655 DY er en håndført dobbeltvibrationstromle med en driftsvægt på 635 kg. Den kombinerer 12,5 kN centrifugalkraft, 650 mm tromlebredde, fuldhydraulisk fremdrift og en 40 liters vandtank – bygget til asfalt, grusbærelag og efterkomprimering på små og mellemstore flader. Hos Centrum Gruppen i Horsens er vi forhandler af ENAR's komprimeringsprogram, og hver maskine bliver klargjort og testet på vores eget værksted, inden du får den udleveret.
REN 655 DY er først og fremmest en asfalttromle. De 635 kg kombineret med 12,5 kN vibration ved 56 Hz er nok til slidlag i 4–6 cm – det rigtige valg til lapninger, tilslutninger, overkørsler, cykelstier, fortove, indkørsler og mindre p-pladser. Vibrationen vælges i to trin fra styret: lavt trin til tynde slidlag, højt trin til grus. Vandingssystemet er ikke et tilvalg, men en forudsætning – uden vand klæber asfalten til tromlerne og river op i overfladen. De 40 liter rækker til en formiddag, og skraberne holder stålet rent undervejs.
I grus, stabilgrus og blandede jordarter arbejder maskinen bedst med lag på 10–15 cm som efterkomprimering og afretning. Skal en vejkasse bygges op fra bunden i tykkere lag, er en reversibel plade som ENAR TEN 40 DY med 40 kN mere effektiv – tromler arbejder i overfladen, plader arbejder i dybden.
Tromlen kan bruges på græs, og den opgave løser den godt: nyudlagt græstørv skal presses ned i kontakt med jorden, en nysået plæne skal jævnes, og efter vinteren skal opfrossen jord, muldskud og sten trykkes på plads. Men her gælder én regel, som vi altid giver videre: slå vibrationen fra. De 635 kg statisk vægt gør hele arbejdet. Vibrerer du en plæne, komprimerer du jorden under rodzonen og presser luften ud af den – græsset kan ikke rode ned i det lag, og du får dårlig vækst, vandpytter og mos. Skaden ses først næste sæson, og så skal der vertikalskæres eller lægges om.
Tøm samtidig vandtanken, drej i store buer, så tromlerne ikke river i græstørven, og vent til plænen er tørret op – på blød jord sætter 635 kg tydelige spor.
Med et sideudhæng på kun 25 mm i venstre side og 30 mm i højre kommer tromlen helt ind til kantsten, mure og fundamenter. Det er forskellen mellem en færdig flade og en ukomprimeret stribe, du skal tage med stamper bagefter. Akselafstanden på 500 mm gør, at hun kan drejes stort set på stedet, og totalbredden på 712 mm betyder, at hun kommer gennem en almindelig havelåge – det åbner opgaver, hvor en sædetromle ikke kan komme ind.
Både fremdrift og vibration er fuldhydrauliske. Ingen kileremme eller koblinger i drivlinjen betyder færre sliddele og færre stop, mens asfalten køler. Parkeringsbremsen er hydraulisk og aktiveres automatisk, når kørehåndtaget slippes.
Motoren er en luftkølet Yanmar L70V5 på 320 cm³ med 4,4 kW og EU Stage V-godkendelse. Forbruget ligger omkring 0,9 l/h, så de 3,3 liter i tanken holder en arbejdsdag. Samme motorfamilie som TEN 40 DY, så filtre og sliddele er de samme. Start med nøgle – snorstart med dekompression er nødstart, hvis batteriet er dødt. Bestilles maskinen som REN 655DYB, følger ENAR TrackPro med, så driftstimer og næste serviceinterval kan læses i My ENAR-appen.
Med låst styr er længden 1.327 mm og højden 1.960 mm, og maskinen løftes i det centrale løftepunkt – aldrig i styret. En 750 kg-trailer er ikke nok; regn med reel lasteevne omkring en ton og ordentlige ramper. Lydtrykket ved operatøren er 88 dB(A), så høreværn er et krav, og vibrationsbelastningen skal med i APV'en efter Arbejdstilsynets vejledning om hånd-arm vibrationer.
Vi sælger til erhvervskunder og servicerer maskinen bagefter på eget værksted på Bollervej 131 – se maskinservice. Se resten af vores tromler og hele programmet af nye ENAR-maskiner, eller sammenlign med ENAR ZEN 16 DGH, hvis opgaven er mindre. Din nuværende maskine tages i bytte – beregn byttepris – og ydelsen kan regnes ud i vores leasingberegner. Skal tromlen kun bruges til én opgave, kan du leje den hos CEMA.dk.
Specifikationerne stammer fra ENAR's eget datablad. Ring til Christian på 50 360 350 for en pris.
På asfalt er den beregnet til slidlag i 4–6 cm. I grus og stabilgrus arbejder den bedst med løse lag på 10–15 cm som efterkomprimering. Tallene er vejledende og afhænger af materiale og vandindhold – skal komprimeringen dokumenteres, afgøres lagtykkelsen ved prøvekomprimering på stedet.
Ja, men altid uden vibration. Den statiske vægt er rigeligt til at presse nyudlagt græstørv ned og jævne opfrossen jord efter vinteren. Vibration komprimerer jorden under rodzonen og giver dårlig rodvækst, vandpytter og mos. Tøm vandtanken, kør langsomt, drej i store buer, og vent til plænen er tørret op.
Nej. Driftsvægten på 635 kg kræver en trailer med lasteevne omkring en ton samt ramper. Med låst styr er transportlængden 1.327 mm. Vi leverer også gerne maskinen direkte til pladsen.
Ja. Uden vanding klæber den varme asfalt til stålet og river overfladen op. Tanken rummer 40 liter og afmonteres uden værktøj. Ved frostrisiko skal systemet tømmes.
Teknisk er de identiske. REN 655DYB leveres med ENAR TrackPro, et Bluetooth-modul der viser driftstimer, næste service og CO2-udledning i My ENAR-appen.
Tromlen arbejder i overfladen og er hurtigst på flader og asfalt. Pladen arbejder i dybden og er den rigtige i vejkasser, render og op ad fundamenter. Skal begge dele laves, er det to maskiner.
Ring til Christian – uddannet entreprenørmaskinmekaniker med mange års erfaring. Din brugte maskine kan tages i bytte.