79 års forretningserfaring · 4. generation · 4,9 ★ på Trustpilot
Centrum Gruppen er en af Horsens' ældste virksomheder. Det startede i 1947 med tre 3-hjulede ladcykler og en stor drøm. Siden da har virksomheden løbende tilpasset sig markedet – fra cykelbud til brændselslevering, festudlejning og i dag også maskinudlejning. I dag drives virksomheden af Louise Adsbøl og Christian Jensen, der overtog forretningen i 2016 og fører arven videre med samme passion og lokale forankring som de første generationer.
Vokset op i forretningen og uddannet tjener på det historiske Best Western Jørgensens Hotel. Louise overtog Centrum tilbage i 2016 efter sine forældre Jørgen & Ingerlise Adsbøl, som købte forretningen i 2005. Service og kundepleje er hendes DNA – det skal mærkes fra første kontakt.
Uddannet entreprenørmaskinmekaniker med mange års erfaring som sælger hos N.P. Trucks, SAWO A/S og Mitsubishi Forklifts. Christian kender entreprenørbranchen indefra – fra mekanikergruben til direktørkontoret – og rådgiver kunder ud fra mange års praktisk erfaring.
Forretningen starter med tre 3-hjulede ladcykler og én elektrisk drevet ladcykel. Transportopgaver i Horsens er kerneydelsen, og hver søndag aften bringes film fra biograferne til DSB med nattoget til København.
Cyklebuddet og første varevogn i Horsens, 1950
Efter et halvt års ansættelse som cykelbud køber Arne Kristensen virksomheden. Ladcyklerne udskiftes med motorcykel og sidevogn – senere en Nimbus motorcykel og varevogne. Den første bil købes hos Auto Sørensen på Åboulevarden – en stærk lukket varevogn, der tidligere kørte for Dampvaskeriet i Horsens.
VW Transporter på rute med kul, koks og brænde – telefon 22400
I 1960'erne udvider Centrum forretningen med levering af brændsel til byens borgere. Med de ikoniske VW Transportere bringer Arne kul, koks og brænde til hjem og virksomheder i hele Horsens-området. Den samme tilpasningsevne som vi den dag i dag er kendt for. Udvidelsen kræver mere plads, og Arne køber huset i Møllegade 55 – og senere Smedegade 78 i Horsens.
Den ikoniske Centrum-facade i Smedegade 78, Horsens
Serviceudlejnings-forretningen bliver en del af firmaet. Borde, stole og kuverter til udlejning – Arnes kone Tove syr selv sangskjulere, og børnene fotokopierer og pynter sange til kunderne. Sortimentet udvides langsomt efterhånden som behovet stiger.
1. april 1990 overtager Anette Mejer udlejningsforretningen og opbygger samarbejder med store eventfirmaer i hele regionen. Centrum vokser til at blive et navn i den østjyske event-branche.
Anette sælger virksomheden til Jørgen og Ingerlise Adsbøl, som vælger at fokusere 100% på serviceudlejning og optimere driften. Datteren Louise er på samme tid restaurantchef på det historiske Jørgensens Hotel.
Louise Adsbøl overtager virksomheden fra sine forældre. Med en uddannelse som tjener fra Jørgensens Hotel under Anne Kathrine Koed Jørgensen – ejer af det præstigefyldte Lichtenbergske Palæ opført i 1744 – kommer Louise med en stærk service-baggrund. Service, kundepleje og det personlige er fundament fra dag ét.
Pladsmangel tvinger flytningen ud til vores nuværende adresse på Bollervej 131 i Horsens – stedet hvor det hele samles i dag. Lager, værksted, kundeservice og udlejning under ét tag.
Da Covid lukker Danmark ned forsvinder festudlejningsmarkedet over natten. Vi tænker hurtigt og starter Centrum Maskinudlejning op fra bunden. I dag udgør festudlejning kun halvdelen af virksomheden – maskinudlejning, salg og service er blevet det andet ben at stå på.
I dag står Centrum Gruppen stærkt med maskinudlejning, salg af brugte maskiner, service og festudlejning. 4,9 ★ på Trustpilot med 898 anmeldelser taler for sig selv – kundepleje er stadig vores fundament.
Ring til Christian eller Louise – vi sidder klar til at hjælpe dig videre.